Så er endnu en weekend vel overstået. En weekend, der ellers kunne have gået hen og blevet en af de lange af slagsen. Lørdag morgen sidder vi inde i stuen og vågner lidt op, men Hjalte er sulten og går småklynkende ud i køkkenet. Jeg kalder på ham og rejser mig for at gå ud til ham, da min dejlige datter udbryder: "Han er ked af det, fordi han vil have en anden mor" SLAM, tag DEN, og ha så en god weekend, siger jeg bare! Jeg fortæller min søde, lille pige, at man altså ikke bare sådan lige kan få en ny mor. Jeg havde bare glemt, at hun ved bedst: "Jo mor, det kan man på biblioteket"
Hm. Jeg er uddannet bibliotekar og synes bestemt ikke, der stod noget om nye mødre i mit pensum, men det er selvfølgelig også mange år siden.
Ungerne fik altså ikke byttet deres mor ud, og var vidst også tilfredse nok, da de havde fået deres morgenmad.
Senere besøgte vi "Hjaltes venner", som Victoria kalder dem. Det er mødregruppen, som vi af og til mødes med. Vi har sprunget over et par gange og jeg fik næsten et chok, da jeg trådte ind og så de her børn, der lige pludselig havde udviklet sig til små menneskebørn. Waldemar var der ikke i lørdags, men lille Emma er eneste pige og en rigtig en af slagsen med rottehaler og kjoler, Villads er den søde dreng i klassen. Han rydder op og gør hvad der bliver sagt og endeligt er der så William og Hjalte tilbage. Det er søde drenge, men de finder sig ikke i noget og de ville selvfølgelig lege med det samme hele tiden - og de fik morgenen til at gå med at tage legetøj fra den anden. Det meste klarede de selv ved at skubbe til hinanden, men hen ad ved middagstid, hvor trætheden meldte sig, endte det med forfølgelse, brydekamp og til sidst kom tårerne også. Jeg så en side fra mine lille dreng, som jeg ikke har set før. Jeg er stolt af, at han ikke sådan lige giver op, men tager kampen op og kæmper for sin sag. Håber bare, at han bliver lige så god til at kæmpe med ord, som han er til at kæmpe med sin krop!
På vej hjem tog vi lige et par ekstra runder og da Hjalte faldt i søvn på madrassen i Christianiacyklen, kørte vi ned til morfar, hvor Victoria næsten fik lov til at spise sit lørdagsslik i fred for sin sliksultne morfar.
Søndag startede lidt bedre end lørdag - nemlig med hjemmebagte boller og besøg af min veninde, Jette. Efter morgenmaden pakkede vi tasker og tog i svømmehallen, som er og bliver et hit. Personligt hader jeg det gys, man skal igennem, når man går fra omklædningen til bassinerne. For jer, der ikke kender Næstved svømmehal, kan jeg fortælle, at for at komme til bassinerne skal man ud i et rum, der fører ud til en lille gang, hvor der så går trapper op til bassinerne. Jeg lyver ikke, når jeg siger, det er iskoldt og ungerne reagerer prompte på kulden, så veg de forældre, der ikke har givet ungerne noget på udover badetøjet. Håber, at NIF og HG en dag kan tage hinanden i hånden og bygge en sportshal/svømmehal i fælleskab.
Bortset fra kulden, så er jeg blevet beriget med to vandhunde af nogle børn. Hjalte flød rundt i bassinet, i ført en badering, to vinger og en vandkande. Victoria kastede sig ned i vandet og brugte al tiden på at lære at få hovedet under vand. I lang tid har hun påstået, hun kunne dykke. I hendes verden betød det, at få hagen under vand, men nu er hun efterhånden nået så langt, at hele hovedet kommer ned. Selvfølgelig går det hele lidt nemmere, når der står to store piger og spørger hende, om hun vil lege med dem og derefter viser hende, hvordan de dykker. Sjovt, som små børn hurtig føler, de har fået nye venner. Da vi på et tidspunkt kommer tilbage til bassinet efter at have været på toilettet, udbryder Victoria:"Hvor er mine venner?"
Victoria fandt sine venner igen, fik leget lidt mere og da vi kørte mod Appenæs, var det to meget trætte børn, der sov det meste af eftermiddagen. Og sådan fik mor også lidt ud af weekenden :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar