Syge børn

Jeg hader, når børnene er syge. Heldigvis sker det ikke ret tit, men her på det sidste har vi - hermed menes Hjalte - været lettere ramte, og jeg har faktisk været glad for, at jeg går ledig.
Hjalte er 15 måneder og sover stadig ikke igennem. Da han startede i vuggestue i december, trøstede pædagogerne mig med, at de fleste børn begynder at sove igennem, når de starter i vuggestue. Det gør de sikkert også. Hjalte gjorde bare ikke. Han fik i stedet vand i ørene og vågnede endnu mere hver nat. Der har været perioder, hvor han har sovet helt op til 5 timer per nat, men langt de fleste nætter, er han vågnet hver 3 time.

I starten af februar var vi hos ørelæge for første gang. Han sagde, vi skulle komme tilbage om 3 måneder.
Okay.
Én måned efter stod vi hos ham igen:
 "Nu er der kun vand i det ene øre. Det er bedre", sagde han" Kom tilbage om 3 måneder"
Okay.
En måned efter stod jeg deroppe igen.
"Ja, nu er der igen vand i begge ører"sagde han, "Men det er jo dynamisk. Kom tilbage om tre måneder"

14 dage efter ringede jeg til den anden ørelæge i byen. En ørelæge, der udover at være et skår og en rigtig nusser, også mente, at min lille dreng skulle have dræn i. Det glædede mig, for jeg synes faktisk de natlige opvågninger var ved at blive lidt for meget.

Den sidste uge inden han fik dræn, lå han ikke bare med de sædvanlige tykke ordbøger under sengen. Han havde også en pude under madrassen. Alligevel vågnede han med snottet rendende og måtte have næsedråber, panodil og flaske. Han kunne simpelt hen kun falde i søvn med en flaske i munden. Sådan er der jo for så vidt mange mænd, der har det, men for fanden...knægten er kun 15 måneder.

Hjalte er sej. Hjalte har også børneeksem. Det kommer og går, men dukker som regel op, når der i forvejen er problemer med helbredet. Dvs. at han oven i en kæmpe forkølelse, fik røde tørre pletter rundt omkring på kroppen. Derudover er han også ved at få tænder, så savlen løber i en strøm og gør ham ild rød under hagen. Endeligt fik han i lørdags konstateret øjenbetændelse. Allerede onsdag eftermiddag sagde de i vuggestuen, at han havde noget med øjnene. Jeg fandt hverken pus eller røde øjne, så torsdag morgen røg han i vuggestue igen. 2 timer efter ringede de, at han altså havde en masse pus. "Jeg kommer og henter ham". Jeg tog i vuggestuen og valgte at tage begge mine børn med hjem.
Om eftermiddagen kunne jeg intet finde i hans øjne, men jeg blev nødt til at tale med en læge - og det kunne jeg ikke komme til før fredag morgen. Så fredag blev Hjalte hjemme, selv om lægen rent faktisk også mente, at det skyldtes hans forkølelse.
Lørdag formiddag var der så lige pludselig både pus og rødsprængte øjne. Fat i vagtlægen, begge unger ned i cykeltraileren og afsted til apoteket og hente øjendråber inden lukketid.

Nu er Hjalte oven på igen. Ørene er ordnet, øjnene er fikset, han savler ikke så meget og børneeksemen er næsten ikke at skue. Vi fejrede det med et første besøg hos frisøren. For udover diverse skavanker, lignede min lille dreng altså en tysker, og meget kan man byde et barn, men bundesligahår....Der må grænsen gå. Han kan sgu ikke gå rundt og ligne en tysker. Så igår fik vi ordnet tyskerlooket hos vores søde frisør, Maja.
Hun ordnede også Victorias hår, og det var en glad mor, der landede på Bakkevej med to styk nyklippede, raske børn.

Dét der med de to raske børn holdt så ikke længe. Victoria afslog en aftenbolle og ville heller ikke have æblekage. Så var jeg klar over, at der var noget galt. Jeg lagde hånden på hendes pande, og jeps, den var god nok. Den var varm. Og den blev varmere. Victoria blev varmere, og igår aftes lå min lille pige her ved min side med 39 i feber.

I morges lagde hun ud med feber, men efter et par timer stod termometeret atter på 37 og tøsen var i fint humør. Så jeg valgte at køre hende i børnehave. Det blev pædagogerne ikke glade for. De så gerne, at hun var blevet hjemme.
Det kan jeg for så vidt godt forstå. Hun kunne også godt være blevet hjemme, for mor har jo ikke noget arbejde. Og her kommer så pointen, for én ting er, at børnene fejler det ene og det andet og man skal hente dem i institutionen og holde dem hjemme, en anden ting er, at man skal passe et job ved siden af. Hvis jeg havde haft arbejde, havde jeg måtte gå hjem torsdag. Fredag havde jeg så måtte tage barnets 1. sygedag. Idag skulle jeg så have taget endnu en barnets 1. sygedag. Hvor mange af dem må man have om året og hvor mange dage må der egentligt være imellem dem? Det kan jo blive til et par stykker med to små børn og det skal da ikke være nogle hemmelighed, at det er meget belejligt at gå hjemme. Jeg har godt nok svært ved at forestille mig, hvor længe en arbejdsgiver gider at have sådan en som mig på slæb. Sådan en, der er alene med to børn og ikke har nogle, der kan tage ungerne, når de er syge.
Jeg tænker tit på, hvad man gjorde i gamle dage. Dengang, man ikke havde fundet på at vaccinere ungerne, så der kun er et minimum af børnesygdomme, der kan forstyrre samfundet. Dengang, man ikke havde barnets 1.sygedag. Guderne skal vide, at det ikke kun er mig, der lever med en evig frygt for, at ungerne skal blive syge og sammen med frygten dukker frustrationen op, for hvad er det for et samfund, vi har fået bygget op, hvor der ikke er plads til syge børn - hverken i institutionen eller hjemme....