Send ungerne ud i verden

Jeg bliver så glad, når unge mennesker vælger at forlade andedammen og drage ud i den store verden. Der venter dem hundredevis af fantastiske oplevelser, som de aldrig ville komme i nærheden af i Danmark. De får en erfaring, en styrke og en viden, som de kan bruge resten af deres liv. Både personligt og arbejdsmæssigt.

Det kan være ufatteligt hårdt at være 17-18 år og være langt væk fra familie og venner, men heldigvis lever vi nu i et teknologisk samfund, der gør det muligt at skype og se hinanden jævnligt. Det kan være en stor trøst på en dag med hjemve. For hjemve er den værste følelse i verden og desværre noget, der kommer med i kufferten, når man rejser ud i verden. Selv Troels Kløvedal har skrevet om emnet og det er noget, man må leve med, når man vælger at bo i udlandet i en kortere eller længere periode.

Der er uanede muligheder, når det gælder udlandet. Nu taler vi ikke om en uge i Sunny Beach i sanseløs druk, men om længere ophold, hvor man rejser rundt med rygsækken eller opholder sig fast på en destination. Førstnævnte er livet. Det er simpelt hen paradis at rejse rundt med rygsækken og det er uhyggeligt vanedannende, fordi det er et totalt daserliv, hvor du gør, hvad du har lyst til, når du har lyst til det. Nogle planlægger selvfølgelig rejsen ned til de mindste detaljer, hvilket jeg synes er synd. Man går glip af mange sjove stunder og mange spændende steder og mennesker, fordi man ligger en plan og absolut skal nå en hel masse. Mange går direkte efter turistattraktionerne for at kunne fortælle, de har set dem og været der, men i bund grund er de fleste turistattraktioner bare mursten uden indhold, hvorimod et møde med en person eller et skønt sted kan følge dig resten af livet. Måske finder man et strand, som man bare ikke har lyst til at forlade. Det har jeg set adskellige eksempler på i Goa. Rygsækrejsende ankommer fra hele verden med planer om nogle dage i Goa og de når aldrig videre. Mit første ophold i Indien varede 6 uger og vores plan var også at rejse rundt. Vi havde det bare alt for godt i Goa, mødte nogle fantastiske, spændende mennesker og nød indernes venlighed og afslappede tilværelse. I Goa sker der noget med en. Man går så meget ned i gear, at man kan bruge en dag på at sidde og glo ud over havet. Det er virkelig balsam for sjælen.
At være rygsækrejsende er en herlig dagdrivertilværelse, men den er lærerig. Man møder mennesker fra hele verden, får indsigt i fremmede religioner og kulturer og bliver et mere åbent og nysgerrigt menneske. Derudover lærer man at gebærde sig i lande, hvor man ikke har nogle mulighed for at kommunikere med andet end arme og ben. Det kan være noget af en prøvelse og i visse lande kan man godt bruge en dag på at stå i kø, fordi man skal bestille en togbillet.

En anden måde at opleve verden på er ved at plukke druer, tage på sprogskole, i Kibbutz, på rejselederskole, arbejde på hoteller, være frivillig eller blive au pair. Jeg har været au pair i Tyskland og i Spanien og har gode som dårlige oplevelser. Jeg har mødt rigtig mange au pairs, specielt i Spanien, og det er en anbefalelsesværdig måde at tage ud i verden på. Her lander du lige midt i kulturen og får det hele ind under huden. Da jeg kom til Spanien, var mit ordforråd meget beskedent og den første tid var temmelig hård, fordi jeg ikke kunne udtrykke mig. Lidt efter lidt kom sproget og jo mere, man taler, jo mere lærer man. Som au pair skal man passe lidt på med ikke kun at være sammen med andre au pairs. Det er trygt at være sammen med andre i samme situation og man får indsigt i andre lande, fordi der som regel er au pairs fra hele verden, men har man mulighed for det, så dyrk noget sport eller lav anden aktivitet, hvor man møder de lokale.

Når man tager ud, kan det også være, man finder ud af, at man rent faktisk ikke bryder sig om at rejse og være væk hjemmefra, og så er det sgu ok at pakke tasken og vende hjem. Man skal ikke blive i udlandet, fordi man ikke vil tabe ansigt. Tag hjem og sig det, som det ofte er:

Ude godt, men hjemme bedst.

God rejse