Ferie i Kroatien

Lad det være sagt med det samme: Kroatien er et af mine favoritlande i Europa. Jeg ved kun lidt om deres historie, endnu mindre om deres kultur og selv om jeg er temmelig madglad, har deres mad aldrig rigtig fænget mig. Kun Cevapcicien har vundet mit hjerte og er blevet et af mine favoritretter. Den er selvfølgelig et must, når man befinder sig dernede, og den kan findes på ethvert menukort. Cevapcicien er en lille, grillet farsrulle, der som regel består af oksekød. Det er selvfølgelig krydderierne, der giver den udsøgte smag, og som med alle andre nationalretter, er der hundrede forskellige måder at lave den på. Det samme gælder den udsøgte sovs, kroaterne spiser til deres grillmad. Sovsen hedder Ajvar og er lavet af pasta (relish), rød peber og aubergine. Prøv at finde en opskrift og server den til grillmaden til sommer. Dine gæster vil looove it.
Man kan eventuelt købe sovsen i indvandrerbutikker og gider man ikke lave cevapcicien selv, kan den købes helt friskfanget i Aldi.  De smager fint men kan selvfølelig aldrig komme på højde med en nyrullet cevapcici, der kommer direkte fra grillen. Første gang jeg smagte det var rent faktisk i Slovenien, Kroatiens nordligste naboland. Jeg var 16 år, besøgte min penneven Mateja og var ude og gå tur i bjergene sammen med hende og hendes familie. Jeg glemmer aldrig, hvordan hendes mor og bedstemor omhyggeligt sad og rullede de her farsruller og kræsede om dem. Og den første bid. Åh. Himmelsk. Lige der midt i bjergene, blev cevapcicien grillet af bedstemor. Det var kærlighed ved første bid.
Endeligt skal man ikke glemme udtalen. Det er det mest rytmiske stykke kød, jeg nogle sinde har spist. Cevapcici udtales tji vap tji tji. Det er sgu da lige til P3s hitliste.

Den kroatiske vin er jeg heller aldrig blevet vild med. Jeg har drukket masser af den og den har givet nogle gode, stabile branderter, men jeg husker den som værende meget harsk i smagen. Dog slår den til enhver tid kroaternes brændevin, Slivoviz, der mildt sagt smager elendigt.
Deres øl, Karlovacko eller Ozujsko, er til gengæld gode. Rigelige mængder, kolde og billige. Her skal ikke klages.


Hvis det hverken er kulturen, historien, maden eller drikkelsen, der får mig til at besøge Kroatien igen og igen. Hvad er det så?
Det er deres kyststrækning.
Jeg har skrevet det før, men gør det gerne igen. Kroatiens kyststrækning er den smukkeste i Europa og er spækket med små hyggelige havnebyer, massevis af strande og hundredevis af små, hyggelige campingpladser, der sagtens kan ligge i en baghave eller i en lille skov. Kroatien er frisk luft, sol, hav, cevapcici og en underskøn natur, men det er vigtigt at huske, at kroaterne har været igennem en borgerkrig, der drabte tusinder af kroater og smadrede tusinder af byer. Vi har kørt igenenm landsbyer med forladte huse og store skudhuller i husmurene. Det gør ondt langt ind i sjælen at forestille sig, der har været mennesker inde i de huse, da der blev skudt. Jeg har stor respekt for mennesker, der overlever sådan en krig og stadig kan smile, efter at de har mistet børn, forældre og bedsteforældre.
Kontrasten mellem det tragiske stykke historie og den underskønne kyst, får landet til at gå lige i hjertet på mange turister og det er bestemt et af de lande, der skal besøges, inden man døer. Så skynd jer afsted. Om I tager sydpå til Dubrovnik, besøger en af de mange øer eller vælger Istrien i det nordlige Kroatien. Det er lige meget. Flyv derned, kør derned......men tag derned.