Kvickly

Har lige været i Kvickly. Skulle bare lige have lidt mælk og kom hjem med 3 store bæreposer. 3 store poser fyldte med fantastiske tilbud. I ved, de der ting man ikke kan leve foruden. Så som skumstempler, hvid elastik og trykknapper. Jeg vidste ikke engang, man kunne købe trykknapper, så stor var min overraskelse og glæde. Sådan nogle har jeg altid ønsket mig. Det fandt jeg ud af, da jeg så dem. Når man har små børn er det jo næsten et must at have sådan nogle liggende, eftersom alle trøjer har to knapper, hvor af den ene som regel går i stykker. De burde faktisk inkluderes i babystartpakkerne.

Jeg ved så ikke lige, om det er den rigtige størrelse, jeg har købt. Ved faktisk ikke om de findes i flere størrelser. Jeg blev bare så glad, at jeg måtte have dem. Og så kan de jo ligge der i skuffen sammen med de andre knapper. For jeg ved jo godt, hvad der sker. Om en uge har jeg glemt, at jeg købte dem. Jeg vil jo så blive husket på det, når jeg ser lille Hjaltes bluse med kun en knap.  Jeg vil så sende dem en tanke og huske mig selv på, at jeg lige skal have sat en ny knap i, når jeg får tid. Det vil jeg så tænke til blusen er blevet for lille og det alligevel ikke kan betale sig at lave den. Knapperne er altså kort sagt kommet for at blive, for I kan være sikre på, at de stadig ligger i skuffen om 20 år. Helt fine og uåbne. Måsk, hvis jeg er rigtig heldig, så kan det være, at jeg når at blive bedstemor, og til den tid har jeg meget mere overskud. Og så skal jeg rigtig reparere mit lille barnebarns bluser.

I den forbindelse kan det også være jeg får brugt elastikken, for da jeg lagde pakken i skuffen, opdagede jeg, at der allerede lå én. Ups, hvor kommer den dog fra. Hm, sikkert fra Kvickly.

Ps. Jeg skrev dette indlæg fredag eftermiddag, men  fik  aldrig sat det ind, og der er imellem tiden sket det, at knapperne næsten er kommet i brug. Ja, tro det eller lad være. Det er bare ikke af mig men af lille, søde, pilfingrede Victoria, der simpelt hen ikke kunne stå få den rare raslen, det gav, når man rystede æsken. ”Moar, må jeg ikke nok åbne den?” ”Nej, Victoria. Det er mors og mor skal bruge den” (Ha, as if..) Den ordveksling skete et par gange og så blev der stille. Alle med børn ved, at stilhed ofte er forbundet med noget, der ikke er så rart. Det tænkte mor bare ikke over, for hun var på ud af døren.

Senere på dagen skete der så det, at jeg helt tilfældigt fik kigget på et stolesæde, der var fyldt med en masse små, blinkende metaldele…..Åh nej….. Åh jo. Der lå mine trykknapper. De nåede da så i det mindste at komme ud af æsken, men for en sikkerheds skyld må jeg hellere skynde mig i Kvickly og købe nogle flere.