Puha, så blev det endelig mandag. Ja, der var jo engang, hvor denne dag måske ikke lige var favoritdagen. Det var en dag, der som regel foregik i tåger og bare handlede om, at man skulle komme sig over weekenden. Al handling krævede uanede mængder af kræfter, og glad var man, når det blev fyraften og man kunne skynde sig hjem til sofaen, belæset med cola, slik og take away.
Det var dengang. Nu er mandag en god dag. En dag man ser frem til, når Hjalte for 117ende gang har tømt kaffeskabet og atter engang render stolt rundt med en kaffepose i den ene hånd og låget til en kaffekande i den anden hånd. Når Victoria kommer hylende ind i stuen, fordi hendes lillebror igen driller hende og tager hendes dukke. Når man falder over legetøj, plastikbøtter, kaffekander, dukketøj, dukker, børnetøj, håndklæder og alt det andet, der på en eller anden måde ender i den anden ende af huset. Ikke engang på toilettet er der fred. Man skal for Gud skyld huske at tage brættet ned, for toiletkummen er guf for Hjalte. Der kan både ligge bøger, stegepander og tandbørster. Og nåh ja, så er man jo også blevet så høj, at man nu kan nå vandet og stå og dyppe sine hænder ned i lokummet. Det er mumf, er det.
Engang imellem spørger jeg mig selv, hvorfor mine børn har noget legetøj overhovedet, for når jeg kigger rundt i huset leger de lige så meget med alt andet. Fx har jeg købt en fin dyne til Victorias dukker. Den bruger hun stort set aldrig. Et viskestykke, der hænger til tørre, fordi det er beskidt og skal vaskes, er jo bare lækkert at bruge som dyne til lillebaby. "Nej, mor, det er ikke ulækkert. Det er fint" Håndklæderne, der også hænger til tørre, er jo også super at bruge til at ligge på gulvet, så man kan sove på dem. Man skulle jo nødigt bruge den fine seng, far har bygget til en.
Hjalte er et helt kapitel for sig. Hans skabsterror er i den grad ved at drive mig til vanvid. Jeg klarer mig som regel igennem lørdag formiddag, men når vi når hen ad eftermiddagen, så orker jeg bare ikke mere. Han kigger på mig, smiler, og så styrer han direkte mod skabet med plastikbøtter og tømmer det, inden jeg når at tælle til ti. Jeg lader ham gøre det, for på det tispunkt har jeg lagt bøtterne ind 20 gange. Så sidder han der i 2 minutter og hygger sig med sine plastiklåg og alt det andet, men det bliver man jo også træt af, og så er det jo godt, at der også er et skab med gryder, et skab med konserves, et skab med kaffe osv osv.
Nu overdriver jeg nok lidt, for sandheden er jo, at alle skabe efterhånden er ryttede. Jeg har slidt mine bukser af at kravle rundt på knæ efter løse dele, og nu gider jeg ikke mere. Har faktisk tænkt mig at bruge dagen idag som indsamlingsdag og hermed også rydde skabe og skuffer. Mandag er en god dag at gøre det på, for der er gevinst lige gyldigt, hvor du kigger hen. På en weekend lykkeds det mine to børn at sprede dele over hele huset - og her overdriver jeg ikke. Der er ting over alt og de ting, der ligger i en skuffe eller i et skab, ligget det forkerte sted. Sutteflasker i kaffeskabet, kaffe hos plastikbøtterne, plastikbøtter under sengen, legetøj under sofaen, kiks i sofaen, legetøj under sengen i soveværelset, legetøj i brusenichen og så videre og så videre. De to eneste steder, der er fredede, er fryseren og køleskabet, og det tør jeg jo næsten ikke skrive, for så er det garanteret kun et spørgsmål om tid, før jeg finder lego i oksefarsen.
God mandag:-)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar