Nej, nej , nej, siger jeg bare. Igår aftes blev det simpelt hen for meget med det madlavning. Der må være grænser for, hvor meget man skal finde sig i fra en 2 årig kok in-spe. Vi havde stået i noget, der føltes som timevis og lavet den her rigtig lækre salat. I ved, sådan en salat, der har så mange ingredienser, at det stort set er umuligt at gengive opskriften. Lidt af det og meget af det og øj, hvor det kører. The perfect salad var lige ved at være færdig og mit hjerte var kommet ned på normal speed igen - til jer, der ikke kan huske, hvordan små børn er, vil jeg lige repetere, at de kan være ekstremt stressende at arbejde sammen og ens hjerte kan godt komme på overarbejde, når man skal holde øje med en, der lige har lært at gå samt en, der samtidig med, at hun skærer agurk ud, også skal holde øje med, hvad jeg laver og hvad hendes lillebror nu hiver ud af skabene. Hun er selvfølgelig overbevist om, at hun ikke skærer sig, ikke falder ned af stolen, ikke får skubbet skålen ned på gulvet etc etc. Det gør hun sikkert heller ikke, og nu da vi er ved at være færdige og jeg mener, der er styr på tropperne, vender jeg mig om for at dække bord. Der er et øjebliks stilhed. Så lyder det kækt ovrefra køkkenbordet: "Vi skal også have lidt sæbe i, mor" "Neeej, Victoria, din pjatgås", siger den overskudsagtige mor og vender sig om for at smile til sin datter, der står og hælder opvaskemiddel ned i salaten.
Så nu holder vi lige et par dages pause, og til jer med små børn, er her en liste over, hvorfor I ikke skal tage jeres børn med i køkkenet:
1. De æder baconet og alt det andet gode.
2. De blander sæbe og andre non-food ingredienser i.
3. De taber både salt, karry og sukker ned i gryden.
4. De er alligevel ikke sultne, når maden er færdig. De har spist.
5. De dræner dig for en uges energi for hver aften, de er i køkkenet.
Haaaahahaha!!! Hold kæft hvor er det sjovt, Jeannie :)
SvarSlet