I går var Victoria med til at lave mad. Det var hun ikke,
fordi jeg havde lyst til kvalitetstid eller fordi jeg mente, at hun havde brug
for lidt ekstra samvær. Det var hun simpelt hen fordi, vi skulle have æg.
Victoria har en indbygget æggeklokke, der er tilsluttet køleskabet. Når man åbner køleskabet og tager
en bakke æg ud, føles det som om, hun kommer løbende fra alle verdenshjørner. ”Mig
vil også lave æg”, råber hun lige så glad. Jeg har forsøgt at forklare hende,
at æggene er lavet og har vist hende fine billeder af høner, der ligger oven på
bunker af æg men who cares. Victoria gør i hvert tilfælde ikke. Hun vil bare være med til at lave æg. Nu er
der jo mange måder at lave æg på, men Victoria er lige glad med, hvad vi skal
lave og hvordan, bare hun bliver en del af det. I går skulle vi have
krebinetter og da lillepigen ikke er specielt glad for kød, der er tilberedt, er
det altid et godt træk at lade hende være med til at lave mad. Så jeg tog
overskudsfrakken på og lod hende panere den ene bøf efter den anden, mens jeg
smilende kiggede på hendes glade ansigt og raspen, der lige så stille dalede fra
tallerkenen, ned på bordet og videre ned på gulvet, hvor lille Hjalte så fint
spadserede rundt. Der er intet som rasp i hele huset.
Victoria blev færdig og jeg måtte erkende, at hun er steget
et skridt op af kokkestigen, for hun tog ikke en eneste bid af farsen. Så har
det alligevel hjulpet, at jeg har sagt til hende 100 gange, at hun ikke må
spise rå fars. Det er altid rart, når ens børn hører efter.
Nåh, så I aften må vi tage bacontesten. Hun elsker bacon.
Det vidste jeg ikke, men det fandt jeg ud af en aften, hun hjalp med mig at
lave mad. Jeg havde stegt bacon og lagt det på et stykke bagepapir, lige foran
Victoria, der glad stod og skar tomater ud. ”Mig hjælper mor med at lave mad”,
sagde hun stolt. ”Ja, du er bare så dygtig”, svarede jeg, i det jeg vendte mig
om mod en storsmilende pige, der lige havde proppet det sidste stykke bacon i
munden.
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar